1
2
3
4
5
1

Kobberhusene

2

Kaffetårnet

3

Espelunden

4

Korsdalsvej

5

Fjeldhammervej

IrmaByen – et stykke fortid bliver til nutid

IrmaByen blev etableret i midten af 1960’erne som hovedsæde for dagligvareforretningen Irma, med eget lægehus, sportshal og ’Irma-skole’, så de ansatte kunne lære de forskellige discipliner i virksomheden. Ånden i IrmaByen var positiv, omsorgsfuld og innovativ – og en stor succes for både medarbejdere og ledelse.

Med en masterplan udarbejdet af den præmierede københavnske arkitekt og byplanlægger Claus P. Gröning, med mange års erfaring med byplanlægning i ind- og udland, føres ånden videre og IrmaByen omdannes til moderne og tidsvarende krav – med det allerbedste fra alle hylder! Gröning arbejder med temaet ’Den Moderne By til det Moderne Menneske’ og blander arkitektur, generationer og funktioner i en bydel fuld af diversitet, liv og grønne oaser.

Rødovre er kendt for at ’kæle’ for og passe godt på sine indbyggere, og med IrmaByens forvandling til én af Storkøbenhavns mest innovative bydele, lever Kommunen op til sit gode ry. Det 135.000 m2 store område bliver en integreret del af Rødovre med sin egen identitet – og vejnavne med referencer til fortidens funktioner, ex. Mokkavej, Krydderivej, Risterivej… og Kaffevej, hvor Kobberhusene er placeret!